Hvad er mjød?
Mjød er verdens ældste fermenterede drik, lavet af honning, vand og gær. Ifølge American Mead Makers Association kan mjød tilsættes humle, frugt, krydderier eller korn, men honningen skal altid være hovedingrediensen.
Selvom mange forbinder mjød med vikinger og middelalder, har den fået en moderne opblomstring. I dag dukker den op på barer og bryggerier, hvor nye smagsvarianter udforskes.
Smag og karakter:
Mjød kaldes ofte “gudernes nektar” for sin søde, honningagtige smag. Den kan spænde fra let og frisk til fyldig og krydret afhængigt af ingredienserne. Alkoholprocenten varierer fra ca. 3,5 % i let mjød til over 20 % i stærkere typer. Nogle minder om dessertvin, andre om cider eller øl.
Er mjød glutenfri?
Ja, traditionel mjød lavet af honning, vand og gær er naturligt glutenfri. Kun *braggot* – der blandes med maltet byg – indeholder gluten. Kombinationen af naturlig sødme og håndværkspræg gør mjød populær som et autentisk alternativ til øl og vin.
Typer af mjød:
1: Traditionel mjød (Show Mead): Den klassiske – blot
honning, vand og gær.
2: Bochet: variant af den Den klassiske mjød lavet på
karamelliseret honning,
3: Sack Mead: Sød, fyldig og alkoholstærk.
4: Hydromel: Let “session-mjød” med lavere styrke.
5: Melomel: Frugtmjød med fx bær eller citrus.
- fx Cyser med æbler
- fx Viking Blod med kirsebær,
6: Metheglin: Krydret mjød med urter som kanel og
ingefær og andre kryderier.
- fx Capsicumel med chili
7: Pyment: Mjød blandet med vin.
8: Destilleret mjød: En intens, varmende version – som
likør, brandy eller whiskey.
9: Tej (Etiopien),
Mjød vs. honningvin
Ægte mjød får sin alkohol fra honning, ikke druer. Produkter mærket “honningvin” er ofte vin sødet med honning og dermed ikke rigtig mjød.
Sådan nydes mjød
Mjød smager bedst, når den behandles med lidt omsorg – både ved servering og opbevaring.
Ved servering bør mjød nydes let afkølet, omkring 8–12 °C, ligesom en hvidvin. De sødere og mere aromatiske varianter gør sig godt ved de lavere grader, mens kraftige eller krydrede typer kan serveres en smule varmere, så aromaerne udfolder sig. I vintertid kan man endda varme mjød skånsomt op og servere den som en krydret, gløgg-lignende drik.
Traditionelt har man drukket mjød af drikkehorn, især ved højtider og fester, hvor drikken var et symbol på fællesskab. I dag serveres mjød oftest i vinglas eller tulipanformede glas, som samler duften og fremhæver smagen. Til cocktails eller moderne servering kan et tumblerglas også bruges for et mere rustikt udtryk.
Opbevaring af mjød
Mjød skal opbevares mørkt og ved en stabil temperatur på omkring 10–15 °C. Direkte sollys og store temperatursvingninger kan forringe smagen, fordi ultraviolet lys og varme påvirker honningens naturlige sukkerstoffer og gærrester. Det kan ændre farven, duften og gøre smagen flad eller bitter over tid.
Uåbnede flasker kan holde sig i flere år, mens åbne flasker bør stå i køleskabet og drikkes inden for et par uger. Sødere mjød holder sig typisk længere end tørre typer. Nogle typer udvikler sig endda positivt med tiden, hvis de lagres korrekt – en proces, der kan fremhæve dybere honning- og krydderinoter.
Kombinér eksempelvis:
En klassisk honningmjød med ost og charcuteri.
En frugtmjød med salater, skaldyr eller fisk.
En tør mjød til fjerkræ, krydrede retter eller stegt kød.
Mjødens alsidighed gør den oplagt til at eksperimentere med – prøv forskellige serveringstemperaturer og retter, og find den kombination, der passer bedst til din smag.
Honning og oprindelse
Honningens kvalitet har stor betydning for smagen. Rå, ufiltreret honning bevarer flest naturlige aromaer, og typer som kløver-, blomster- eller appelsinhonning er særligt populære. Lokalt produceret honning giver desuden mjøden et unikt præg fra området, også kaldet terroir.
Mjødens historie går tusindvis af år tilbage. Der findes spor af fermenteret honningdrik i Kina omkring 7000 f.Kr., og i Europa var mjød en vigtig del af fest- og højtidskulturen. Hos vikinger og keltere symboliserede den fællesskab, visdom og glæde – egenskaber, som stadig forbindes med drikken i dag.
Et sjældent glimt ind i den nordiske mjødkultur findes i runeindskrifter. En inskription fra 1200-tallet, fundet på et stykke træ i Norge, lyder: “Mynda ek miklu optar mjǫð-ranni koma náliga” – hvilket betyder: “Hvis bare jeg måtte komme tættere på mjødhuset lidt oftere.”
Et andet gammelt ordsprog siger: “Haldi-t maðr á keri, drekki þó at hófi mjöð” – oversat: “Undgå ikke mjøden, men drik med måde.”
Disse gamle sætninger vidner om, hvordan mjød både blev fejret og respekteret – som en del af livet, humoren og fællesskabet.
#mjødmagi #vikingvibes #gudernesnektar #runemjød
