Om boykot af US varer mm
Nogle tanker om 1/2 år med boykott af us varer.
1. rent fysisk amerikanske varer: majskolber fra Florida og vin fra Californien. Det er håndgribeligt og kan mærkes som bitte små stænk i USAs økonomi. Jeg husker boykott af fransk rødvin. De genvandt aldrig samme markedsandel.
2. Varer fra amerikanske serier fremstillet andre steder, fx Skechers sko. Her rammer man måske underleverandører i S/Ø Asien, men da man jo køber et andet alternativ går det nok og man taber virksomhedens omsætning.
3. Varer fremstillet på licens, fx Coca Cola. Her rammer man i første omgang Carlsberg, men jeg vil mene at man også rammer dette uhåndgribelige noget, som kaldes brandet og dets værdi som symbol. Når Carlsberg skal genforhandle licensen, kan de dokumenter at Coca Colas symbolværdi er faldet og de bør betale mindre i franchise afgift, og dermed er det alligevel et lille støvkorn i Trumps økonomi.
4. Amerikanske produkter som er ejet af europæiske virksomheder, fx Hellmanns mayonnaise og Jeep biler, som er ejet af europæiske koncerner og produceres i Europa. Hvis jeg købte dem, ville jeg ikke støtte USA direkte, men sender jeg ikke alligevel et amerikansk symbol ud i verden?
5. Den store afhængighed af USA er tech selskaberne, og dér er vi forbrugere på spanden. Betalingsløsninger: Visa Card, Mastercard, PayPal, Apple Pay, Google Pay. Jeg har opsagt PayPal. Bruger det fysiske dankort mere end tidligere. Bruger MobilePay. Men bag linjerne ligger der sikkert tunge us tech løsninger
Sociale medier: der findes en lang række europæiske alternativer, men hvor er de små! Og et socialt medies værdi ligger i antallet af brugere. Hvordan skal man dog få folk til at gå over til SOCII, Friendica, ZZVIBE, Mastodon etc.?
Det er faktisk temmelig vigtigt, for Facebook, Instagram, X og hvad de hedder har taget det meste af det annoncør marked, som vores dagblade levede af. Hvem skal dog facilitere den offentlige debat, fx op til kommunalvalget, når dagbladene ikke er der længere og slet ikke som fælles referenceramme?
Og der er styresystemer. Android og iOS og MS dominerer totalt. Alternativerne er små og ingen offentlige aktører støtter dem. Jeg forsøgte med en Jolla mobil med Sailfish OS, men det blev for tungt. Her er der brug for politisk handling.
6. Hvornår er en virksomhed amerikansk? Jeg tænker at det må være dens juridiske hovedkontor der er målestokken. Hellmanns ejes af Unilever som har hovedsæde i Storbritannien, og Jeep ejes af Stellantis med hovedkvarter i Nederlandene. Så selvom der er amerikansk kapital i dem, regner jeg dem for europæiske.
7. Nytter det noget at vi små forbrugere gør noget? Ja, det gør det. Hver enkelt af os betyder ikke ret meget. Men gennem vore handlinger sender vi data og budskaber ud. Og de har altså værdi. Det er derfor, tech selskaberne er så vilde med dem.
8. Digteren Søren Ulrik Thomsen udgav digtsamlingen Det bedste og det Værste, inspireret af den amerikanske digter Bukowski. Og det er sådan, det er med USA, tror jeg nok. De rummer noget af det bedste og det værste. For tiden er det det sidste, vi mærker mest til. For mig er truslen om at overtage Grønland ligesom dråben, der får bægeret til at løbe over.
Men dobbeltheden er også det svære. For man har jo ikke som sådan noget imod USA. Dets befolkning. Dets kultur. Dets varer. Det virker bare som om det er kommet en dysfunktionel bølge over deres land. Gud det snart må gå over og de vender tilbage til en eller anden form for sund fornuft og høflig omgangstone med re
