Oooo! Got to get my brother on here! I COULD POKE HIM AGAIN! WHEEEE! 🤩

I stilheden af ​​morgenlys,
En elg står højt, et pragtfuldt syn.
Med frostkysset ånde, i stille ynde,
Den vandrer frem for at finde sin plads.

Træerne er draperet i snehvidt,
Som daggry vågner, blød og lys.
Med rolige skridt på den blødgørende grund,
Den strejfer rundt i skoven uden en lyd.

En plet græs, nu tynd og nøgen,
Indeholder vinterens skatte, rige og sjældne.
Med brede gevirer bøjer den hovedet,
I simpel glæde spredte dens morgenmad sig.

Hver mundfuld, der tygges med tålmodighed,
En fest for at hilse på den frostklare bid.
I rolig fred smager den langsomt,
Morgenens gave, verden gløder.

Naturen hvisker, alt er rigtigt,
En elg så stolt i morgenlys.
Som dagen udfolder sig, gør den krav på sin plads,
En stille hersker på dette sted.

Hva om vi sluttet å bruke ordene amerikaner og amerikansk og heller brukte USisk og Ussere?
Tuller ikke helt. :/

En bullfinch sidder i birketræet højt,
Med fjerdragt lys som aftenhimlen.
I bløde farver, et blidt display,
Han venter på en makker, mens han synger hele dagen.

Hans sang er enkel, ikke høj eller stærk,
Alligevel har en charme, en sød lille skare.
Med hver tone råber han med ynde,
Håber at finde en blød, varm omfavnelse.

Grenene svajer i den hviskende brise,
Som bullfinken drømmer blandt bladene.
Hans hjerte er åbent, hans ånd fri,
I de stille øjeblikke af naturens dekret.

Åh, smukke fugl med en delikat melodi,
I det bløde morgenlys eller månens skær.
Må kærligheden komme til dig gennem krattet eller lysningen,
For sådan en blid undren skulle aldrig forsvinde.

Så er jeg på - håber det bedste 😎

En kold dag på Kegnæs