En bullfinch sidder i birketræet højt,
Med fjerdragt lys som aftenhimlen.
I bløde farver, et blidt display,
Han venter på en makker, mens han synger hele dagen.

Hans sang er enkel, ikke høj eller stærk,
Alligevel har en charme, en sød lille skare.
Med hver tone råber han med ynde,
Håber at finde en blød, varm omfavnelse.

Grenene svajer i den hviskende brise,
Som bullfinken drømmer blandt bladene.
Hans hjerte er åbent, hans ånd fri,
I de stille øjeblikke af naturens dekret.

Åh, smukke fugl med en delikat melodi,
I det bløde morgenlys eller månens skær.
Må kærligheden komme til dig gennem krattet eller lysningen,
For sådan en blid undren skulle aldrig forsvinde.